Historien

AF NIELS CHR. ANDERSEN


Cigarmagerens søn fra Bolbro er blevet noget ved musikken

Gennem et kvart århundrede har han levet af musikken. Men først, da den nu 44-årige komponist og musiker Erling Hjernø kørte på motorvejen med retning mod den fynske hovedstad på vej hjem fra det store DGI-landsstævne i Haderslev, følte han, at nu havde han endeligt bestået sin svendeprøve.

Sammen med den argentinskfødte danser og koreograf Ingrid Kristensen, ligeledes fra Odense, stod han bag landsstævnets store festshow. Til hans toner og under hendes instruktion optrådte 700 gymnaster i en kombination af dans, spring og skuespil.

Jeg har tidligere lavet meget teater, hvor man gentager og gentager. Med det her show har vi kun en chance. Så det hele skal bare virke, lød det fra Erling Hjernø op til landsstævnet.

Og det virkede i en sådan grad, at succesen kom i hus. For komponisten var det så enorm en oplevelse, at det varede et par dage, inden adrenalinsuset kunne meldes overstået.

Det med svende- eller måske rettere mesterprøven på baggrund af præstationen i det sønderjyske skal tages bogstaveligt. Som musiker og komponist er Erling Hjernø ganske og aldeles selvlært eller autodidakt, som det hedder med et lidt finere ord.

Godt nok har han aldrig savnet en musikalsk uddannelse. På den anden side er anerkendelse af evner og udvikling ikke at foragte.

Erling Hjernø voksede op i Bolbro, da bydelen i det vestlige Odense stadig bar præg af at være et arbejderkvarter. Mændene skaffede til smør på brødet, mens kvinderne for størstedelens vedkommende holdt sig hjemme og tog sig af familien.

Interessen for musik fik Erling Hjernø tidligt i barndommen. Faderen, der arbejdede som cigarmager på den hedengangne Tørrings Cigarfabrikker, spillede trompet og gerne fra et vindue til familiens lejlighed. Underboen var flittig til at benytte stikkerne på trommesættet, når ellers konen og de fire børn gav mulighed for slagtøjsmæssige udfoldelser.

Skolegangen på Bolbro Skole vil Erling Hjernø helst gå let hen over. Han kalder det for forbandede år, hvor det både drejede sig om at lære noget og overleve. Han husker, at han brugte meget tid på at hjælpe yngre kammerater, som blev udsat for mobning, inden ordet i det hele var opfundet.

Det gav såmænd cigarmagerens søn tilnavnet Jesus.

Oplevelserne på Bolbro Skole indgød den helt unge Erling Hjernø en sådan skræk for at lære, at han aldrig kom på det musikkonservatorium, som han godt nok havde hørt om. Ikke at han ,set i bakspejlet - savner den ballast, som det kunne have givet ham.

Ien alder af kun 15-år forlod han barndomshjemmet med dets musikinstrumenter for at tage ud med skoleskibet "Georg Stage." Under et ophold på Christiansø fik han sin debut i et forsamlingshus med navnet Månen. Det var fedt for første gang at optræde over for et større publikum med guitar og sømandssange.

Vel hjemme igen efter en tid som ubefaren matros for at blive kureret for udlængsel med tilhørende oplevelser i det fremmede tog Erling Hjernø et dannelsesophold på en højskole.

Sammen med ligesindede dannede han et musikalsk kollektiv i en Odensevilla. De følgende fire-fem år gik med masser af musik og drømmen om berømmelse. Sammen med sjov og ballade indgik en trods alt vis disciplineret livsførelse i hverdagen.

Kollektivet blev opløst, da tiden løb fra det. For Erling Hjernø blev en af gevinsterne kontakt til en slags musikalsk subkultur, som satte ham i forbindel- se med teaterverdenen. Her har han i høj grad slået sine folder over en årrække enten alene eller sammen med andre.

Det er for eksempel blevet til et samarbejde med Odense Teater, ligesom han sammen med to skuespillere kom til at udgøre ensemblet "Teatret Bagage" med optræden på gader og stræder for nogle år siden. Dertil kan lægges musikalsk fællesskab med grupper som Gadesjakket og Vintapperteatret.

Med evner inden for både jazz, blues og rock har Erling Hjernø slået sine folder som både musiker og komponist, skønt han i flere omgange har lovet ikke mindst sig selv at koncentrere sig om at skrive musik. Det foregår nu ved computeren i et lille kælderstudie, hvor han kombinerer vidt forskellige musikgenrer til spændende sammenhænge.

En effektiv måde at komme væk fra computerens taster er behovet for samvær med familien. Den består af datteren Felicia og sønnen Valdemar samt naturligvis hustruen Henriette. Hun er sideløbende med sit virke som dansklærer for kommende pædagoger underviser i den fejende, spanske flaminco-dans.